Mon ikke, at du som størstedelen af alle andre bevæger dig rundt på nettet mange gange i løbet af en dag – både arbejdsmæssigt og privat? De fleste af os tænker måske ikke over, at vi kan være uheldige og blive udsat for identitetstyveri, men faktisk er det en god idé at være opmærksom på det, fordi det sker for tusindvis hvert eneste år. Kender du nogle, der har oplevet det, ved du også, hvor rædselsfuld en oplevelse det kan være. Derfor vil vi gerne hjælpe dig med at opgradere din egen sikkerhed, så du bedst muligt forebygger, at det sker for dig.
Hvad er identitetstyveri?
Det er identitetstyveri, når en person får fat i dine personlige oplysninger og misbruger dem. Det kan handle om, at oplysninger bliver udnyttet til at søge om kredit, modtage tilskud, tegne mobilabonnementer, bestille varer på nettet eller indhente tingbogsoplysninger om din ejendom. Mere end 100.000 personer får hvert år stjålet deres identitet ifølge Det Kriminalpræventive Råd.
Sådan kan din identitet blive stjålet
Identitetstyveri kan ske på utallige måder, og derfor er det smart, at du kender de mest almindelige former for identitetstyveri. Målet er, at du er klædt godt på, så du kan undgå at blive udsat for identitetstyveri.
Du kan få stjålet din pung, taske eller post med personfølsomme oplysninger for eksempel via indbrud i din bolig eller bil. Det kan også ske, hvis du taber eller mister dit kreditkort/kontokort, kørekort eller anden legitimation, som bliver fundet af personer, der misbruger oplysningerne. En anden situation kan være tyveri, der foregår ved, at en person lokker følsomme oplysninger ud af din arbejdsgiver eller kolleger.
Generelt er det meget vigtigt, at du er kritisk overfor ægtheden og intentionen bag uopfordrede henvendelser – på mail og mobil.
Du kan pludselig modtage en mail eller en pop-up meddelelse, der tilsyneladende kommer fra en virksomhed, du kender eller har en relation til. Afsenderen håber på, at du besvarer meddelelsen ved for eksempel at klikke på et link og opgive dine personlige oplysninger. Er du i tvivl om, hvorvidt en mail eksempelvis er ægte, kan du gå ind på virksomhedens eller institutionens egen webside ved selv at indtaste adressen i browseren og finde de oplysninger, du skal bruge.
Opfindsomheden er stor! Vær derfor også opmærksom, hvis du uopfordret bliver ringet op af personer, som udgiver sig for at være fra din bank eller kommune og eksempelvis opfordrer dig til at udlevere dine personlige oplysninger, som herefter kan bruges til identitetstyveri.
Vær også vågen, hvis du uopfordret modtager en SMS fra en tilfældig bank, som bekræfter oprettelsen af et nyt lån og henviser til et telefonnummer, som du skal ringe på. Det handler typisk om at få dig til at reagere på en SMS, ringe til nummeret og udlevere dine personlige oplysninger.
Det er det samme som elektronisk indbrud og udtryk for, at nogle bryder ind i din, en virksomheds- eller en myndighedscomputer for at få adgang til personlige oplysninger.
Det er en almindelig form for identitetstyveri, der typisk går ud på, at nogle bestiller eksempelvis et kontokort i dit navn og derefter stjæler både kortet og koderne fra postkassen.
Det handler om, at en person foretager en adresseændring i dit navn, og herefter havner den eftersendte post med for eksempel kreditkort og pinkoder i de forkerte hænder og kan blive misbrugt.
Du kan opleve, at en person gennemroder dit husholdnings- eller genbrugsaffald for at få fat på følsomme oplysninger om dig. Det kan for eksempel være et kontoudtog fra din bank, som du har smidt i skraldespanden.
10 konkrete tegn på identitetstyveri
Væn dig til at have en skærpet opmærksomhed omkring dig, din adfærd og vaner i hverdagen. Så er du rustet til at opdage, hvornår noget er opsigtsvækkende og kræver, at du hurtigt reagerer.
Det kan være, at du …
… får meddelelse om betalingsanmærkninger fra for eksempel RKI eller Debitor Registret
… opdager, at et ukendt mobilnummer er registreret under dit navn
… får telefonopkald, mails eller breve om produkter, du ikke har bestilt
… får meddelelse om en adresseændring, du ikke har bestilt
… slet ikke modtager post
… modtager fakturaer eller inkassokrav og hverken kender afsenderen eller de transaktioner, det omhandler
… opdager uventede transaktioner på kortfakturaer eller på din bankkonto
… modtager ukendte kontoudskrifter
… modtager ansøgningsblanketter om lån eller kreditter, du ikke har ansøgt om
… får afslag på låne- og kreditansøgninger
Sådan handler du, når du opdager identitetstyveri
Kontakt med det samme din bank og politiet, hvis du er blevet udsat for identitetstyveri! Mange forsikringsselskaber som for eksempel Aros Forsikring tilbyder desuden, at du som en del af deres Indboforsikring eller kundefordele kan du få hjælp ved identitetstyveri.
Hos Aros Forsikring kaldes denne dækning for ID-Sikring. ID-Sikring hjælper dig med at forebygge, opdage og begrænse konsekvenserne og eventuelle økonomiske tab som følge af identitetstyveri. Den giver dig gratis adgang til en hotline, hvor du kan få hjælp og rådgivning døgnet rundt, og dermed er du sikret hurtig hjælp, så snart du opdager misbruget.
Hvis der er behov for det, kan ID-Sikringsteamet endda overtage hele processen, så du får maksimalt støtte i denne situation.
Det indeholder ID-Sikring:
Forebyggelse af identitetstyveri
Du får adgang til 24 timers telefonservice med rådgivning om, hvordan du forebygger identitetstyveri, herunder hvordan identitetstyveri kan finde sted, og hvad du bør være opmærksom på.
Opdagelse af identitetstyveri
Du tilbydes hjælp til at opdage mulig svindel og fastslå, om økonomiske uregelmæssigheder har fundet sted som følge af identitetstyveri, skabe overblik over økonomiske uregelmæssigheder og eventuelle betalingsanmærkninger, bl.a. registreringer hos RKI og andre skyldnerregistre.
Begrænsning af identitetstyveri
Du kan få hjælp til at iværksætte tiltag for at begrænse konsekvenserne af identitetstyveri og forebygge økonomiske tab, tage kontakt til kreditorer og afvise uberettigede pengekrav samt gøre indsigelse mod eventuelle uberettigede betalingsanmærkninger.
Juridisk bistand
Hvis det ikke er muligt at afvise uberettigede pengekrav og betalingsanmærkninger som følge af identitetstyveri uden juridisk bistand, dækkes udgiften hertil.
Sådan beskytter du dig mod identitetstyveri med 9 gode vaner
1. Hold personlige oplysninger for dig selv
Beskyt dit CPRnummer, bruger-id, adgangskode eller dit nøglekort og oplys det ALDRIG over telefonen, på SMS eller i e-mails.
2. Riv personfølsomme papirer i stykker
Riv papir med personlige oplysninger i stykker, inden du smider det i skraldespanden. Anskaf dig eventuelt en makulator, hvis du ofte har behov for at komme af med personfølsomme oplysninger.
3. Lås postkassen og benyt dig af nabohjælp
Sørg altid for, at din postkasse er aflåst. Bed venner eller naboer om at tømme postkassen, når du er bortrejst.
4. Beskyt computeren med filtre og gennemtænkte kodeord
De fleste identitetstyverier sker på internettet. Derfor er det en god vane at have en firewall, et virusprogram, et spamfilter og et phishing-filter. Vær både omhyggelig og kreativ med dine personlige adgangskoder, eftersom en ID-tyv ofte ved mere om dig, end du tror, og derfor kan have kvalificerede gæt på dine kodeord.
5. Kontrollér dine kontoudskrifter
Gør det til en vane at kontrollere dine kontoudtog, så du kan se, om der er foretaget nogle ukendte transaktioner. Hold også øje med, om du modtager forventede fakturaer regelmæssigt. Fordi?
6. Beskyt dit personnummer
Oplys ikke dit personnummer, medmindre det er påkrævet og aldrig til nogen, som du ikke kender tilstrækkeligt til. Vær i det hele taget påpasselig med at give oplysninger til personer, der henvender sig uopfordret.
7. Vær kritisk overfor salgshenvendelser
Vær forsigtig med hvilke oplysninger du giver, hvis du får telefonopkald, breve eller mails fra firmaer, der vil sælge noget til dig. Lad være med at åbne eller besvare e-mails, hvis du ikke ved, hvem de kommer fra.
Desværre er it-kriminalitet ofte meget udspekuleret. Det betyder, at nogle er rutineret i at imitere kendte virksomheder og offentlige institutioner, derfor kan det være svært at gennemskue, om en mail er falsk.
Det er derfor vigtigt at huske, at politiet, din bank, Nets, Skat eller andre offentlige myndigheder ALDRIG vil bede dig udlevere oplysninger om dit NemID eller betalingskortoplysninger i telefonen eller i en e-mail. Du må derfor aldrig affotografere eller digitalisere dit nøglekort.
Tip!
Når du vil ind på din banks hjemmeside, er det bedre at indtaste adressen selv end at klikke på et link fra en e-mail eller lignende.
8. Hold dit NemID helt for dig selv
Det betyder i al sin enkelhed, at det er sikrest, at du aldrig deler dit NemID eller oplysninger om dine NemID-koder og NemID nøglekort med andre – heller ikke din familie eller venner.
Giv dig selv ekstra tryghed ved at downloade NemID nøgleappen, som er et digitalt supplement til dit nøglekort. Med NemID nøgleappen kan du bruge dit NemID direkte fra din smartphone eller tablet uden at have dit nøglekort ved hånden. Den er gratis og kan downloades i App Store eller på Google Play.
9. Tag initiativ til at diskutere sikkerhed
Tal med dine nærmeste – venner og familie – om internetsikkerhed – også eventuelle børn, så I deler erfaringer og ideer til, hvordan sikkerheden kan opgraderes.
3 hændelser fra det virkelige liv
En kvinde har haft indbrud i sit hjem og modtager efter indbruddet en regning fra et telefonselskab, som hun ikke kender til. Regningen omfatter køb af mobiltelefon, ændring af abonnement og ekstra dataforbrug. Telefonselskabet oplyser, at kundens onlinekoder har været anvendt. Kvinden indser, at hendes e-mail er blevet hacket.
En kvinde opdager, at der er oprettet en falsk profil på et socialt medie, som bruger hendes private billeder og personlige oplysninger. Flere af kundens venner er blevet kontaktet af den falske profil, som ønsker at låne penge af dem. Samtidig er det ikke kun kvinden, som fremgår af billederne på profilen – der er også flere billeder af hendes børn og ægtefælle.
En kvinde støder på en faker på en datingportal – det vil sige en person, der har oprettet profil under et falsk navn – der bruger profilbilleder, som vedkommende hverken har noget at gøre med eller rettighederne til. Vedkommende udnytter kvindens tillid til at få fat i personlige oplysninger.
Dumpster diving betyder, at tyven gennemgår dit affald i jagten på at finde dine personfølsomme dokumenter.
En faker er en person, der udgiver sig for at være en anden. Især på datingapps oprettes der en såkaldt fakeprofil, hvor vedkommende anvender modelbilleder eller andre personers private fotos.
Hacking betyder, at tyven begår ’elektronisk indbrud’ i din computer og stjæler dine oplysninger.
ID-Sikring er en forsikring, der hjælper dig med at forebygge, opdage og begrænse konsekvenserne og eventuelle økonomiske tab som følge af identitetstyveri. Denne består bl.a. af rådgivning til forebyggelse, opdagelse og begrænsning af identitetstyveri, samt juridisk bistand til afvisning af uberettigede pengekrav og betalingsanmærkninger som følge af identitetstyveri.
Ved identitetstyveri forstås en situation, hvor din identitet eller dine identifikationspapirer, uden samtykke fra dig, uberettiget bliver brugt af en anden for at opnå økonomisk vinding. Eksempler på dette er, at en person i dit navn åbner en kreditkonto, søger om et lån, registrerer telefonabonnementer eller køber varer.
Ved identifikationspapirer forstås enhver legitimation, som er egnet til at identificere dig, for eksempel pas, bankkort, kørekort, personnummer, kontonummer, login-kode, pinkoder, brugernavn/adgangskode til internettjenester, elektronisk signatur, NemID, lønsedler og andet tilsvarende materiale.
Phishing betyder, at du modtager ’snyde-mails’, som forsøger at lokke for eksempel dit personnummer ud af dig.