DEL ARTIKLEN

Tryghed i seniorlivet som 65+: Har du styr på dine forsikringer?


Livet er fyldt med overgange og faser, og hver af dem kan noget helt særligt. Sådan er det også, når der bliver mere tid til dig og dét, du gerne vil og interesserer dig for. Hvad enten du fortsat er på arbejdsmarkedet eller måske har kastet dig ud i en aktiv tilværelse på efterløn eller folkepension. En del af din tryghed i denne fase af livet kan handle om, at også dine forsikringer afspejler det liv, du lever og måske drømmer om at realisere. 

 




Vi er forskellige uanset alder. Livet snor sig, åbner og lukker nye veje og spor. Vi træffer forskellige valg, har forskellige muligheder, behov og ønsker. Derfor kan det give god mening, at du laver – eller får hjælp til at lave – et forsikringstjek. Målet er at få styr på, om du har de forsikringer, du har brug for. Forsikringer kan nemlig være med til at gøre det muligt at leve det liv, du ønsker dig.

 

 

 

Din 65+ forsikringsguide

 

 

TJEK DIN ULYKKESFORSIKRING

  

Livet er fyldt med overgange, faser og stadier – det ved du. Som 65+ kan du være mange forskellige steder i livet. Du kan klø på med dit arbejdsliv, arbejde på nedsat tid, have valgt at gå på efterløn eller hoppet på pension.  

Din Ulykkesforsikring skal afspejle din livssituation. Det er pointen. Det betyder, at hvis du foretager nogle ændringer i dit liv – for eksempel ved at gå ned i arbejdstid eller at gå på efterløn eller pension – så kan det være en god ide at tage kontakt til dit forsikringsselskab. Har du trukket dig fra arbejdsmarkedet, skal du være dækket med en Heltidsdækning, fordi du ikke længere er dækket via en arbejdsgiverbetalt arbejdsskadeforsikring.

 

 

 


Det kan også være, at du ruster op med fysisk aktivitet, fordi du er vild med det og har tid til det. I så fald er det værd at tjekke, om din Ulykkesforsikring dækker sportsskader og aktiv sport. På den måde er du nemlig sikret, hvis eksempelvis korsbåndet ryger, eller hvis skulderen får et vrid. Får du en skade, der kræver ekstraordinær genoptræning, dækker Ulykkesforsikringen ofte op til 10 behandlinger ved kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og akupunktør. Plus, hvis du får behov for psykologisk krisehjælp.

Du kan eventuelt også supplere med en Tandforsikring, hvis du gerne vil forebygge høje tandlægeregninger under de normale tandeftersyn.

 

TJEK DIN INDBOFORSIKRING

 

Du ved, at en Indboforsikring dækker dine ejendele. Eksempelvis møbler, tøj og smykker. Hvis de bliver stjålet ved tyveri, eller hvis de beskadiges ved brand, hærværk, skybrud eller færdselsuheld. Er du afhængig af briller og for eksempel høreapparat, kan du overveje at kombinere din Indboforsikring med tilvalgsforsikringerne Pludselig skade og Elektronikforsikring for også at være dækket her, hvis uheldet er ude.

 

 



Som mange andre er du måske også aktiv på nettet og kan risikere at blive udsat for svindel. Flere forsikringsselskaber sender en ID-Sikring og WEB CLEAN-UP med i dækningen på Indboforsikringen, som betyder, at du kan få hjælp, hvis du har fået stjålet dit NemID eller hacket din e-mail. Tjek, om det også gælder dit forsikringsselskab.

 

 

Sådan forebygger du IT-svindel

 
Download NemID nøgleapp’en som et digitalt supplement til dit nøglekort.

Udlever aldrig personlige oplysninger. Oplys aldrig dit bruger-id, adgangskode eller dit nøglekort.

Fotografér og send aldrig dit NemID til nogen.

Hvis du har fået en e-mail eller sms, hvori du opfordres til at klikke på et link, skal du ikke reagere på den eller klikke på linket. Er du i tvivl om, hvorvidt mailen er ægte, så gå ind på virksomhedens eller institutionens egen webside ved selv at indtaste adressen i browseren og finde de oplysninger du skal bruge.

Hvis du er blevet udsat for svindel, så kontakt med det samme din bank og politiet og få hjælp fra dit forsikringsselskab, der ofte har en hotline, som du kan ringe til, og få hjælp døgnet rundt.

HAR DU FÅET EN ELCYKEL?

 

 

 

Mange seniorer finder stor glæde ved en elcykel, men ved du, hvordan den skal forsikres?

 

En elcykel har ofte en værdi på mere end 15.000 kr., og det kan være en god ide, at du får rådgivning af din faste kontaktperson omkring, hvordan den er dækket i dit forsikringsselskab. Hos nogle forsikringsselskaber er du dækket via din Indboforsikring. Hos andre kræver det en tilvalgsforsikring, en såkaldt Cykelkaskoforsikring, som kan tilpasses værdien af din elcykel. Den erstatter ikke kun cykeltyveri- og hærværk, men også skader du selv påfører, hvis du eksempelvis tager et styrt på cyklen. Derfor kan det give god mening at tegne en sådan forsikring.

 

 

 

Vidste du…

 

… at din Indboforsikring også kan dække tricktyveri? Det gælder for nogle forsikringsselskaber – eksempel Aros Forsikring – men det gælder ikke alle. Tricktyveri betyder, at en person stjæler dine ejendele under falske forudsætninger. Det kan være, at personen snyder sig til at komme ind i dit hjem ved at udgive sig for at være en anden. For eksempel læge, hjemmehjælper eller håndværker. Eller ringer på og beder om et glas vand, lån af toilet eller spørger om vej og i samme forbindelse stjæler noget fra dig. Pung, smykker, mobil eller noget andet.

Denne situation kan skabe utryghed og angst, og her kan du via Indboforsikringen også få adgang til psykologisk krisehjælp. Det gælder både ved tricktyveri, men også ved overfald på gaden eller i hjemmet.

 

 

 

TJEK DIN SOMMERHUSFORSIKRING

 

Måske giver det mening, at du giver din Sommerhusforsikring et tjek. Det kan jo være, at det er blevet opgraderet, hvad angår indbo. Det kan også være, at det bare generelt er smart at få styr på, om du har sikret det, som du ønsker.


En Sommerhusforsikring dækker skader på dit sommerhus som følge af brand, storm, hærværk, snetryk og oversvømmelse. Nogle sommerhusforsikringer dækker desuden dit faste indbo med en sumløs dækning, hvilket vil sige, at der ikke er en øvre dækningssum på dit indbo, så du ikke skal være bekymret, hvis uheldet er ude. Men det kan også være at sommerhusets Indboforsikring skal købes separat.

 

 



Måske lejer du dit sommerhus ud, og i så fald kan du overveje at købe tilvalgsforsikringen Lejerskader, så du kan få dækket skader og hærværk begået af lejere. Vi har samlet en oversigt over, hvordan du bedst kan dække dit sommerhus. Læs her

 

Tip:


Vælger du at flytte i sommerhuset hele året, så det bliver din primære bolig, så skal du huske at ændre din Sommerhusforsikring til en Husforsikring.

 

 

 

Overvejer du ny bolig?

 

Overvejer du alene eller sammen med din partner at skifte bolig og måske endda boform, er det en god idé at tjekke med dit forsikringsselskab, om du fortsat er dækket på den måde, du ønsker. Det kan give mening, at du får arrangeret et grundigt forsikringstjek for at skabe overblik. Måske er det muligt for dig at spare penge, måske har du fordele under Helkundefordele, som risikerer at forsvinde, hvis du reducerer dine forsikringer.

 

 

 

TJEK DIN BILFORSIKRING

 

Som 65+ har dine behov og ønsker i forhold til bilen måske ændret sig. Måske har du brug for en større bil, fordi du har fået børnebørn, som du gerne vil have med i bilen. Eller omvendt. Måske har du behov for en mindre bil, som er billigere og nemmere at parkere. Prisen på en Bilforsikring afhænger typisk af, hvor mange kilometer du kører på vejene. Derfor er det smart, at du giver det en tanke, om du kører mere eller mindre end tidligere. Hvis dine kørevaner har ændret sig, skal du nemlig ændre på kilometerne på din Bilforsikring. Det gør du ved at kontakte dit forsikringsselskab. Og husk at lave det til et årligt tjek, så din Bilforsikrings kilometerforbrug altid er ajour.

 

 

TJEK DIN ÅRSREJSEFORSIKRING

  

Måske har du både fået råd til, mulighed for og tid til at rejse mere og på andre måder, end du tidligere har gjort. Også her er det smart at være opmærksom på, at de nye vaner kan have indflydelse på, om din forsikring er optimal for dig. En Årsrejseforsikring dækker dig og din partner døgnet rundt, når du eller I rejser i EU- og EØS-landene, og det gælder i op til 60 dage (Danmark undtaget). Du er sikret akut rejsehjælp såsom dækning af sygdom, syge- og hjemtransport, sygeledsagelse, erstatningsrejse og meget andet. Planlægger du eller I en længerevarende rejse, er det muligt at udvide dækningen til 90 dage samt dækning til hele verden. En Årsrejseforsikring sikrer jer den absolut bedste dækning.

 

 

 


Vælger du at tilføje en Afbestillingsforsikring til din Årsrejseforsikring, er du dækket ind, hvis du eksempelvis er nødt til at aflyse dine rejseplaner på grund af akut sygdom hos dig eller dine nærmeste. Årsrejseforsikringen dækker kun akut opstået sygdom og tilskadekomst.

Har du en kronisk sygdom eller har du, eller har du haft, en behandlingskrævende sygdom inden for de seneste to måneder, eller er du i et udredningsforløb, hvor du afventer yderligere undersøgelser/behandlinger efter hjemkomsten, så er det vigtigt, at du på forhånd indhenter en medicinsk forhåndsvurdering. Denne gælder kun for den pågældende rejse og giver dig svar på, om du i forhold til den kroniske eller eksisterende sygdom har fuld, delvis eller ingen dækning på rejsen. Kontakt her dit forsikringsselskab for at høre nærmere.

 

 

Mistet eller forsinket bagage? 

Vi har lavet en guide til dig om forsikring af din bagage ved forsinkelse, eller hvis din bagage bliver beskadiget eller forsvinder. 

 

LÆS MERE

Flytter din partner i plejebolig?

 

Som 65+ kan du stå i en situation, hvor din partner er blevet så syg, at en plejebolig kommer ind i billedet. Det kan også få nogle konsekvenser rent forsikringsmæssigt. Nogle forsikringsselskabers Indboforsikring dækker både hjemmet og din partners plejebolig. Hos andre selskaber skal du eller I købe en ekstra Plejehjemsforsikring. Ring derfor til dit forsikringsselskab for rådgivning i denne situation. Bed eventuelt om at få gennemgået alle forsikringer, så du får styr på, om I får den ønskede dækning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

LÆS MERE

 

Forsikringsordbogen

 

Heltidsulykkesforsikring

En Heltidsulykkesforsikring dækker dig hele døgnet. 

Du bør tegne en Heltidsulykkesforsikring, hvis du er pensionist.

Behovsafdækning

Vi har brug for forsikringer hele livet, men der sker løbende forandringer i vores liv. Når du får forsikringsrådgivning, er det derfor vigtigt, at du får en grundig behovsafdækning, der dækker din livsfase, din familie og jeres boligformer, beskæftigelse, transportformer og interesser, samt dine forventninger til forsikringsselskabets service og skadebehandling.

Assistance

Assistance betyder hjælp. Hvis uheldet er ude, og du for eksempel ikke kan starte din bil, så kan din vejhjælpsudbyder hjælpe dig, hvis du tilkøbt denne tilvalgsforsikring til din Bilforsikring.

Kontorassurandør

En kontorassurandør giver dig personlig rådgivning om dine forsikringsbehov samt forsikringernes dækningsgrad, og sælger skræddersyede forsikringsløsninger til dig. Vedkommende afdækker også dine forventninger til selskabets serviceydelser og skadebehandling m.m. En kontorassurandør bliver din faste kontaktperson, der altid står til rådighed for dig på telefonen, hvis der opstår spørgsmål omkring forsikringerne og deres dækning.

Frit værkstedsvalg

Visse forsikringsselskaber, som for eksempel Aros Forsikring, giver dig frit værkstedsvalg, så du selv kan bestemme, hvilket værksted der skal udbedre din skade. Dermed kan du vælge det lokale værksted, som du føler dig mest tryg ved.

Fuldmagt

I tilfælde af en alvorlig skadesituation er det vigtigt, at både du og din ægtefælle/samlever begge har indsigt i jeres forsikringsforhold. Du kan derfor give din ægtefælle/samlever fuldmagt til se dine forsikringer og anmelde skader for dig m.m. Ved at have et samlet overblik, står I bedst muligt rustet i en ulykkessituation.

Hjemtransport

Ved akut alvorlig sygdom eller alvorlig tilskadekomst, sikres du hjemtransport med medicinske ledsagere eller ambulancefly, hvis du har tilvalgt en Årsrejseforsikring. Du sikres også hjemtransport ved dødsfald i udlandet.

ID-Sikring

ID-Sikring er en forsikring, der hjælper dig med at forebygge, opdage og begrænse konsekvenserne og eventuelle økonomiske tab som følge af identitetstyveri. Denne består bl.a. af rådgivning til forebyggelse, opdagelse og begrænsning af identitetstyveri, samt juridisk bistand til afvisning af uberettigede pengekrav og betalingsanmærkninger som følge af identitetstyveri.

Sygeledsagelse

Hvis du under din udenlandsrejse får en akut sygdom eller kommer så slemt til skade, at du under hjemtransporten har brug for sygeledsagelse, så dækker din Årsrejseforsikring omkostningerne til dette.