Chikaneres du på nettet

Hvad kan dine personlige oplysninger bruges til?

Med afsæt i personlige informationer kan en faker eller en hacker eksempelvis få adgang til din bankkonto, e-Boks, e-mail konto og andet privat materiale som for eksempel billeder og video.

Guide: Få styr på din adfærd

Hvordan er din adfærd på sociale medier?

Forsøg at være så bevidst som muligt om, hvad du deler på sociale medier, og hvem der kan se dine billeder. Udfordringen er nemlig, at private billeder og personlig information kan være en guldgrube for kriminelle som eksempelvis ID-tyve – svindlere – der kan bruge de personlige oplysninger til at misbruge din identitet. Jo mere information svindlerne har, jo mere troværdige falske profiler kan de oprette. Falske profiler kan bruges af kriminelle til at opnå økonomisk vinding eller til at chikanere andre.

De falske profiler kan eksempelvis bruges til at sende besked til alle dine venner om, at du er strandet i udlandet og behøver lidt økonomisk hjælp fra dem for at komme hjem. De kan også anvendes til 'romance scams' på datingsider, hvor en faker opretter en falsk profil, indleder et online forhold til sine ofre og overtaler dem til at overføre penge til den falske profil.

Det er heller ikke usædvanligt at falske profiler anvendes til chikane og mobning. Du har hverken magt over eller indflydelse på, hvorvidt en faker, der har stjålet dine billeder, poster noget upassende i dit navn. Derfor vil denne type identitetstyveri selvfølgelig kunne få fatale konsekvenser og ødelægge både dit ry og personlige omdømme.

Sådan gør du

Lav en lille test, hvor du googler dit navn for at tjekke, hvilke sider dine billeder optræder på og især tjekke, om du kender alle søgeresultater. Det er en god idé at ændre privatlivsindstillinger på din profil på sociale medier, så profilen ikke er åben for alle. En åben profil gør det muligt for hvem som helst at få adgang til eksempelvis dine billeder og i værste fald misbruge dem.

Hvordan er din adfærd i offentlige rum?

Mange af os – måske også dig – arbejder ikke kun på en fast kontorplads men også remote og på farten. Det er blevet nemt at være tilgængelig, og det betyder, at du ofte har mulighed for at koble dig på gratis trådløse WiFi og klare dagens opgaver fra din bærbare computer.

Bruger du usikre trådløse netværk på caféer og hoteller, kan det være starten på et ID-tyveri. Det er meget bedre at bruge dataforbindelsen på din mobil end det trådløse net for eksempel på ferierejsen, specielt hvis du vil logge ind og tjekke din mobilbank. En lidt højere mobilregning er en lille pris at betale i forhold til, hvad et ID-tyveri kan koste dig.

Sådan gør du:

Brug kun offentligt tilgængelige wifi-netværk, som er beskyttet med adgangskode eller krypterede.

Vær kritisk i forhold til de sider, du besøger. Også selvom netværket kræver et kodeord.

Skal du bruge NemID, skal du droppe WiFi og i stedet bruge mobilt bredbånd.

Undgå at klikke på pop-ups eller andre underretninger, der beder dig om at opdatere personlige oplysninger. Dette kan være et forsøg på at narre dig til at besøge en usikker webside.

Sluk for funktionen på din device, der automatisk forbinder dig til forskellige netværk.

Skærm dig selv af

Anskaf dig skærmbeskyttelse til din bærbare computer, tablet og smartphone, som gør det vanskeligt for andre at følge med på din skærm. Anskaf dig også et webcam cover (kamerabeskyttelse), så du kan forhindre hackere i at følge med i, hvad du foretager dig, når du bruger din telefon, tablet eller webcam.

Sådan håndterer du chikane eller online mobning

Oplever du misbrug af din identitet og billeder, kan du kontakte den pågældende SoMe- eller datingportalen for at få lukket den falske identitet ned. Er misbruget omfattende kan du også vælge at gå til politiet.

Derudover tilbyder mange forsikringsselskaber som for eksempel Aros Forsikring, at du som en del af deres Indboforsikring eller kundefordele kan du få hjælp ved digital chikane.

Hos mange forsikringsselskaber kaldes denne dækning for WEB CLEAN-UP. Den giver dig gratis adgang til rådgivning, så du kan forebygge problemer med online mobning eller chikane. Opdager du, at din identitet misbruges, så kan du via en hotline få hjælp døgnet rundt med at begrænse omfanget af problemerne, ligesom du også kan få hjælp til at få lukket falske profiler.

Hvis der er behov for det, kan WEB CLEAN-UP teamet endda overtage hele processen, så du får maksimalt støtte i denne situation. Du kan blandt andet få hjælp til at få slettet falske profiler eller andet krænkende materiale på Instagram og Facebook.

Det indeholder WEB-CLEAN UP:

Hjælp med at forebygge IT-svindel.
Assistance i at fjerne og rydde op i uønsket, ulovligt materiale eller brugerkonti på nettet.
Begrænsning i omfanget af misbrug ved at rådgive dig, overtage og direkte føre kontakten med personer, der kan løse problemet.
Hjælp til at forhindre og begrænse omfanget af mobningen. Eksempelvis ved at fjerne chikanerende materiale eller falske brugerkonti, der udgiver sig for at være dig eller måske dit barn.
Rådgivning om, hvordan online mobning bedst muligt bliver

Er du (også) mor eller far?

Som mor eller far er du sikkert optaget af, hvordan dit barn eller teenager bevæger sig rundt i den digitale verden, fordi han eller hende jo på samme måde som dig kan få stjålet sin identitet eller opleve chikanerende adfærd på nettet. Derudover ved man, at internettet har givet grobund for på andre måder at chikanere og mobbe både børn, unge og voksne på. Mobning foregår i stigende grad på nettet via sociale medier, hvor online mobning og chikane kan foregå hele døgnet rundt.

En undersøgelse fra Red Barnet baseret på knap 1.000 adspurgte unge i alderen 13-17 år, fra 15 forskellige skoler i Danmark, har vist følgende:

24% har oplevet rygtespredning på nettet om deres seksuelle adfærd
30% har oplevet, at andre unge har taget seksuelle billeder af nogle i det skjulte
70% har oplevet at blive kaldt luder eller so på nettet
56% af de adspurgte vil tale med deres forældre, hvis de bliver seksuelt krænket på nettet og kun 36% vil anmelde det til politiet

Kilder: Børnerådet.dk og Red Barnet, SikkerChat

Vidste du, at …

… seksuelt krænkende opførsel sker på nettet? Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har hver tiende kvinde det seneste år været udsat for ikke-fysiske seksuelle krænkelser. De unge kvinder mellem 16 og 24 år er særligt udsatte. 27,2 % af dem har det seneste år oplevet ikke-fysiske seksuelle krænkelser.

Forsikringsordbogen

Chikanerende materiale

Chikanerende materiale på nettet, ofte kaldet cyberchikane, kan defineres som uønskede og ubehagelige digitale henvendelser, der intimiderer, chikanerer, skræmmer eller truer. Det sker gennem de digitale platforme såsom mail, SMS eller i opslag på nettet, blogs eller sociale medier, enten som tekstbesked eller i form af billeder, lyd- eller videooptagelser.

Digital mobning

Flere og flere danskere udsættes for digital mobning, også kaldet cyberchikane. Digital mobning sker via digitale medier på internettet eller via mobiltelefoner. Her bliver billeder, videoer eller krænkende tekster lagt på nettet, uden at personen, som det vedrører, har givet samtykke til dette.

Faker

En faker er en person, der udgiver sig for at være en anden. Især på datingapps oprettes der en såkaldt fakeprofil, hvor vedkommende anvender modelbilleder eller andre personers private fotos.

Falske brugerkonti

Falske brugerkonti oprettes af svindlere med det formål at fuppe, spamme eller sprede falske informationer.

IT-svindel

IT-svindel kan være fup-mails, der angriber computeren for at hacke dine personfølsomme oplysninger.

Krænkende materiale

Mange danskere oplever desværre, at de får delt intime billeder eller videoer uden deres samtykke. Man kan blive udsat for:

at nøgenbilleder eller -videoer bliver delt
at et billede af ens ansigt fra for eksempel Facebook eller Instagram er blevet kopieret ind på en anden persons nøgne krop og bliver delt som ’fake porn’.
at man uden sin viden er blevet fotograferet eller filmet i en intim situation og billederne bliver delt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

LÆS MERE