DEL ARTIKLEN

Hvis du bor i HUS: 8 forebyggende strategier til at undgå indbrud


Sæt dig i tyvens sted: Hvad kan friste til at bryde ind i netop dit hus, hvor ville du selv bryde ind? Gør det med andre ord svært for indbrudstyven. Husk, at jo mere besværlige forhold indbrudstyven får, jo større chance er der for, at vedkommende går udenom dit hus.




Gode råd

 

En tyverialarm forebygger indbrud i dit hjem. Erfaringer viser, at indbrudstyve som regel undgår huse med alarmskilte på døre og vinduer, fordi det jo signalerer, at her bliver indbruddet risikabelt. Når du installerer en tyverialarm, skal du tage stilling til, om det skal være en lokal alarm eller en alarm, der er tilsluttet en vagtcentral. Begge former for tyverialarmer giver ofte rabat på en eller flere forsikringer.

 

Som naboer vil I typisk være de skarpeste til at opdage, om der foregår noget unormalt. Går der for eksempel ukendte personer rundt om dit hus? Er der sat et kryds på din postkasse eller står der pludselig en dåse i indkørslen, så kan det være tegn på, at dit hus er i søgelyset.

 

Du kan downloade Nabohjælp App'en, der gør det let for dig at skabe kontakt og stå sammen med andre beboere i dit kvarter – udover dem, der bor tættest på – og på den måde forebygge indbrud. Undersøgelser fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at Nabohjælp kan reducere indbrud med op til 26%. Du kan læse mere om det her

 

Med en DNA-mærkning af dine værdier og et advarselsskilt i dine ruder, kan du nedsætte din risiko for indbrud med 83%, viser undersøgelser fra Unisecure. Med et DNA-mærkningskit får du en transparent DNA-væske, som du kan påføre dine vigtigste værdigenstande. Eksempelvis TV, computere, kameraer, antikviteter, smykker, møbler, kunst, værktøj og cykler. I væsken findes en unik DNA-kode, som består af tusindvis af mikroprikker. Prikkerne gør det muligt for politiet at identificere DNA-mærkede værdigenstande og knytte dem til ét gerningssted. For tyven eller hæleren bliver det derfor risikabelt at have eller sælge de stjålne genstande. På denne måde er dine chancer for at få dine ting tilbage øget. Du kan ofte købe et kit gennem dit forsikringsselskab.

 

Sørg for sikre låse på døre og vinduer. Desuden er det smart at skjule nøglen, når du har låst døren. Det betyder nemlig, at indbrudstyven skal ud samme sted, som han kom ind for eksempel via et smadret vindue. Det bliver ofte stressende og kan efterlade DNA-spor. Brug også tænd/sluk-ure, hvor du kan indstille, hvornår lyset skal tænde og slukke. Det indikerer, at der er nogen hjemme, når du er ude af huset. Disse kan købes i alle gængse byggemarkeder.

 

Udvendige lys-censorer er en af indbrudstyvens fjender, da det gør det sværere for tyven at gå ubemærket rundt. Din lokale elektriker kan hjælpe dig med installationen.

 

Få styr på dine udearealer – sørg for at fastgøre stiger på muren og låse eventuelle udeskur. Lad ikke haveudstyr og andet værktøj stå ude, fordi det kan bruges til at bryde ind i huset med.

 

Vær opmærksom på at det ikke skal være muligt at se værdifulde ting udefra. Det betyder eksempelvis, at du skal fjerne værdigenstande fra vinduerne og bruge planter til at skærme for udsynet.

 

Tilbage til hovedartiklen